Opstart 1950

Andelshaverne Tjørnebjerg

 

Andelshaverne Tjørnebjerg er anlagt 1950 i Ballerup og har 383 havelodder.

 

 

 

Lidt historie omkring Andelshaverne "Tjørnebjerg"

Den 1 April 1950 kunne man i det lokale blad i Ballerup læse følgende :

 

KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK

 

Gothersgade 151, København K: Den 1. april 1950.

Ejendomshaver i Ballerup.

Ved Aagerupvej har Kolonihaveforbundet for Danmark købt 25 tdr.land,

der i foråret udstykkes til ejndomshaver på 1000 alen

Prisen pr. have er 400,- kr, og købesummen kan afdrages over 18 år.

 

Der vil blive indlagt vand til hver have, ligesom der vil blive anlagt veje.

Haverne kan benyttes til sommerbebyggelse, men må ikke benyttes til helårsbeboelse. Udgifterne til afdrag og renter af købesummen, indlæg af vandledninger - vandforbrug - vejanlæg - skatter - administrationsudgifter - udstykningsomkostninger - kontingent til Kolonihaveforbundet for Danmark vil andrage kr. 10.00 om måneden. månedlige udgifter pr medlem vil blive 7 - 8 kr.

Efter 18 års forløb vil købesummen være betalt, og udgifterne vil kun omfatte skatter, administration, kontingent, og vedligeholdelser, ialt 6 - 7 kr.

Købesummen kan om ønskes betales kontant, hvorved renterne spares.

Til dækning af foreningens udgifter i starten betales et indskud på 35,-kr samt 25,-kr.til Kolonihaveforbundets kautionsfond.

Det er således et virkeligt godt tilbud, der her gives Dem, og skulle de ønske at erhverve Dem en have, som altid kan være Deres ejendom, kan de indtegne dem hos:

Gartner Børge Jensen, Nyvej 39 Ballerup, samt

Kolonihaveforbundet for Danmark, Gothersgade 151, K.

Søndag d.12 Marts 2000. kunne Andelshaverne "Tjørnebjerg" så se tilbage på de første 50 år som forening, regnet fra den stiftende samling.

Gartner Børge Jensen, samt den daværende sognerådsformand og senere borgmester i Ballerup, Ove Hansen, stillede sig i spidsen sammen med Kolonihaveforbundet for at få en forening på benene.

Andelshaverne har ikke altid set ud som i dag. Arealet var i begyndelsen en del mindre, og haveejernes antal var "kun" 270. Ved senere opkøb af tilstødende jord, blev det så til de nuværende 384 andele.

Haveforeningen har gennemgået mange forandringer igennem tiden hvilket jo er meget naturligt, men en ting har ikke ændret sig nævneværdigt, nemlig det sammenhold som altid opstår mennesker imellem, der har en fælles interesse - i dette tilfælde grøn fritid.

Foreningen fejrede selvfølgeligt dagen med en reception, ligesom der i sommerens løb blev festet til den lyse morgen på "Baltoppen"s festlokaler i Ballerup.

 

Vi håber at det også bliver muligt at fejre 100 år !!

 

Formanden.